Grøn Trafik i Bycirklen

Den 26. november 2006

 

Vedrørende ny højklasset vej i Frederikssundsfingeren – supplerende VVM-redegørelse (rapport 309, 310 og 311 fra Vejdirektoratet).

 

Appendiks 2. : Detaljerede kommentarer vedrørende naturværdier

 

Indledning

Ved vurdering af påvirkning af naturområder, herunder påvirkning af levesteder for sjældne dyr og planter, er det yderst vigtigt at have et godt datagrundlag.

Ved høringen i december 2002 kunne vi påpege en lang række mangler ved de biologiske undersøgelser. Det drejede sig dels om, at undersøgelsen var foretaget i et meget begrænset del af året (april-juni og september), dels at undersøgelserne var meget overfladiske (mere end 10 besøgte lokaliteter på én dag). Derfor kunne vi påpege, at man gennem undersøgelsens planlægning har afskåret sig fra at påvise kritiske arter. Man kommer f.eks. til at mangle en del plantearter, så som den sjældne rank frøstjerne, der har en af sine stærkeste forekomster i Danmark i det berørte område, og man kommer til at mangle registrering af hvor spidssnudet frø fouragerer ("raster" i EU-direktivets forstand).

I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse er der så foretaget supplerende undersøgelser. Der er besøgt nye lokaliteter, som ligger i nærheden af de to nu nærmere undersøgte vejforslag. Vi kan konstatere, at der denne gang er tale om noget mere intensive undersøgelser; f.eks. har man denne gang også undersøgt forekomsten af flagermus, hvilket kun i begrænset omfang var tilfældet i den første undersøgelse (flagermus kun konstateret på en enkelt lokalitet, nemlig Gundsømagle Holme). Flere lokaliteter, som er undersøgt i begge omgange, har fået opjusteret deres status. Det betyder, at de to undersøgelser ikke er fuldt sammenlignelige, hvilket giver en skævhed i den samlede afvejning. Vi vil nærmere redegøre for dette.

 

Bemærkninger om registrerede arter

Insekter

S. 94 i rapport 310 oplyses det, at der i Fuglesødalen er en artsrig ferskvandsfauna med sjældne vandinsekter. Der anføres ingen reference; det fremgår ikke, om der er tale om registreringer gjort under feltarbejdet, og der anføres ingen præcis lokalitet. Det er umuligt for andre at vurdere denne upræcise oplysning.

Frøer

I Brøns Mose lige vest for Veksø har man denne gang konstateret forekomst af grøn frø (rapport 310 s. 95), som ikke blev konstateret ved sidste undersøgelse. Der har ikke tidligere været grøn frø her, og der er formentlig tale om, at mosen er blevet koloniseret af nogle strejfere, som har givet sig til kende ved kvækning. Da der er fisk i mosens vandhuller, og bredderne er stejle, er det tvivlsomt om arten vil kunne opretholde en ynglebestand her. Den vil muligvis snart forsvinde igen. Dette er et tyndt grundlag for at ændre lokalitetens klassificering.

Det er ikke korrekt, at grøn frø er opført som kritisk truet på den danske rødliste. Det er en misforståelse. Det, der er opført som kritisk truet, er en bestemt type af grønne frøer, som i hele verden kun findes nogle enkelte steder på Bornholm.

Om forekomst af spidssnudet frø kan man i rapport 310 side 96 læse:

”Særligt den ene lokalitet er fremragende lokalitet for spidssnudet frø, idet der her blev fundet to former af spidssnudet frø, hvoraf den ene form er forholdsvis sjælden på Sjælland”.

Tilgængelige beskrivelser af diverse former af spidssnudet frø findes kun ét sted, nemlig i "Nordens Padder og Krybdyr", med tekst af Kåre Fog. Der er beskrevet to afvigende former. Den ene, nigromaculata, findes i Danmark stort set kun på Sjælland, hvor den er ret udbredt. Den anden, striata, er ganske sjælden i Østdanmark og er aldrig sikkert påvist på Sjælland. Det er uklart, hvilken af disse former, der tænkes på. Hvis der er tale om striata, kan oplysningen ikke accepteres, medmindre der foreligger fotografisk dokumentation. Fagkundskab på området (Kåre Fog), er ikke blevet kontaktet, dvs. der er ikke sket noget kvalitetscheck af oplysningen.

Krybdyr

Rapport 310, Side 93 oplyses om forekomst af hugorm i Fuglesødalen. Der er her tale om en hidtil ukendt forekomst - arten kendes i øvrigt slet ikke på egnen. Det udelukker ikke at observationen kan være rigtig, men det burde anføres, hvordan arten er registreret, og der burde være fremlagt oplysninger, der kunne indicere oplysningens troværdighed.

Flagermus

Om flagermus står der i rapport 310, side 92:

”I Stormosen, der er fredet, er der endvidere observeret fouragerende dam- og dværgflagermus, der også er habitatarter”.

Og videre side 94 om Fuglesødalen:

”…flere rødlistede flagermus såsom vandflagermus, brunflagermus og damflagermus (habitatarter). Damflagermusen er sjælden i Danmark og ikke registreret på Sjælland siden 1961..:”

Dværgflagermus anføres desuden s. 91 for Harrestrup Mose og s. 95 for Brøns Mose.

Hvad angår dværgflagermus, så er det en meget almindelig art, som findes næsten overalt. Alle flagermus-arter er på EU´s habitatdirektiv, men alligevel er det problematisk at opjustere vurderingen af en lokalitet, blot fordi der kan høres dværgflagermus.

Stik modsat forholder det sig med damflagermus. Skov- og naturstyrelsen oplyser om damflagermusens udbredelse: ” I Danmark findes damflagermus primært i Midt- og Østjylland, men arten er sjælden. Den er registreret på flere lokaliteter på Bornholm og i Sydsjælland og på Falster, men der sandsynligvis tale om tilflyvere fra Sverige eller Baltikum. ” . Det skal tilføjes at ifølge de nyeste oplysninger, er der en lille, fast forekomst ved Guldborgsund, hvorimod forekomster på Sydsjælland alle ligger mange år tilbage.

Den højeste sagkundskab m.h.t. flagermus i Danmark er Hans Baagøe på Zoologisk Museum. Forelagt rapportens oplysninger har han sagt til os, at de umuligt kan være rigtige. I vore dage er der bestemt ikke nogen forekomst af arten i Københavns-området.

Det er ejendommeligt, at man gør et så sjældent fund, og alligevel fuldstændig undlader at lave et kvalitets-check ved at konsultere den højere sagkundskab. Det er også yderst kritisabelt, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for fundet. Indtil det sker, må vi bestemt gå ud fra, at der er tale om fejlbestemmelse.

 

Fugle

Mange af oplysningerne om fugle er meget upræcise. Således beskrives det i rapport 310, side 92, om Ballerupområdet: ”I flere af vandområderne yngler desuden ualmindelige vandfuglearter …… ”. Her må man kræve en nærmere specifikation, ellers er oplysningen værdiløs.

Om Fuglesødalen læser man s. 94: "Derudover yngler en del ualmindelige og sjældne vandtilknyttede fugle, herunder de sårbare, rødlistede arter engsnarre og pungmejse . . ".

Dette er meget bemærkelsesværdigt. Engsnarren regnes for en af Europas mest truede fuglearter, og den har for nogle år siden været klassificeret som uddød i Danmark. I de senere år har der dog igen været en betydelig forekomst af strejfende individer, som høres kalde rundt omkring. Ofte er der tale om gennemtrækkere, som kun kalder i nogle få nætter, inden de flyver videre. Der blev således også hørt en engsnarre syd for Hove efter 2002 (vistnok 2003), dvs. inden for et område, som ligger nær Hovedforslag 1. Der skønnes derfor ikke at være nogen større forekomst af engsnarre i det her behandlede område end i det område der blev behandlet i den foregående VVM-rapport.

Så vidt os bekendt er der ikke påvist yngel af engsnarre i de senere år i Danmark. Hvis man virkelig i denne undersøgelse havde påvist yngel, ville det være lidt af en sensation, og det ville betyde omklassificering af engsnarren på den danske rødliste. Oplysningen burde derfor øjeblikkeligt være videregivet til ornitologiske eksperter, som kunne kontrollere den i felten. Det synes ikke at være sket. Igen er der tale om en meget væsentlig mangel ved håndteringen af de gjorte observationer.

Et noget lignende problem fandtes i den tidligere VVM-undersøgelse. Den sjældneste og vigtigste observation overhovedet dengang var en registrering af mosehornugle i yngletiden syd for Stenløse nær linjeføringen for Hovedforslag 1. Arten er rødlistet og omfattet af Fuglebeskyttel­ses­direktivet. Alligevel blev denne observation kun anført i "datagaragen" på nettet, og ikke i den trykte rapport. Hvad mere er, såfremt artsbestemmelsen var korrekt (forveksling med skovhornugle er mulig), burde man straks have kontaktet ornitologiske eksperter, som kunne rykke ud og kontrollere forekomsten i felten. Det gjorde man ikke.

Det synes således at være et generelt problem for konsulent-firmaet, at man ikke kan vurdere sjældenheden af de gjorte observationer, og ikke har sans for hvilke observationer der bør kontrolleres af eksperter.

Om Brøns Mose angives s. 94 at den har en artsrig vandfuglebestand. Det er sandt. Især bemærkes forekomst af tre arter af lappedykkere, herunder et usædvanligt stort antal par af gråstrubet lappedykker. På den baggrund er det uforståeligt, at man i den tidligere VVM-undersøgelse har kunnet klassificere mosen som værende kun af generel interesse.

 

Bemærkninger om områders status

Stormosen syd for Måløv

Hvis det virkelig havde været rigtigt, at der forekom damflagermus på denne lokalitet, havde den ikke skullet klassificeres som af "særlig" værdi, men derimod som en lokalitet af ”international betydning”. At det ikke er sket, er inkonsekvent, set i forhold til at rapportens forfattere (modsat os),  tror på observationen.

Fuglesødalen

Samme bemærkning kan gøres m.h.t. Fuglesødalen. Hvis der her virkelig havde forekommet damflagermus og ynglet engsnarre, ville lokaliteten i høj grad have været af international betydning.

Brøns Mose

Det fremgår af rapport 310, side 95, at Brøns Mose har fået ændret værdisætning fra ”generel” til ”særlig interesse” på grund af forekomst af  dværgflagermus og grøn frø.

Dette viser hvor lemfældig værdisætningen er. For det første burde mosen allerede i den tidligere undersøgelse have fået status som område af særlig interesse på grund af de allerede dengang registrerede fugle. Det skete ikke. For det andet løfter man nu status bl.a. på grund af grøn frø, hvis forekomst dér næppe er stabil, samt forekomsten af dværgflagermus, der kan høres næsten overalt i omegnen. Hvis man også i den tidligere undersøgelse havde eftersøgt dværgflagermus, ville langt, langt flere af lokaliteterne have fået status som særlig interessante ud fra dette kriterium.

Lokaliteter ved Udlejre

Ifølge rapport 310 s. 96 har to små vådområder syd for Udlejre fået ændret status fra ”generel” naturinteresse i den tidligere undersøgelse til ”særlig interesse” i den nuværende undersøgelse. Den løftede status skyldes nogle paddeforekomster, som også burde være registreret ved første besøg. Det understreger, at første undersøgelsesrunde ikke var god nok.

Områder som berøres af Grøn Trafiks forslag

Ifølge tabel 9.2 side 135 i rapport 310 berører forslaget fra Grøn Trafik tre naturområder, heraf et af særlig interesse og to af generel interesse.

Det er svært at finde ud af, hvilke områder der menes. Tabellen side 92 viser, at ingen § 3-områder påvirkes på strækningen Harrestrup-Ballerup-Måløv, og ét § 3-område påvirkes på strækningen Veksø-Stenløse-Ølstykke ifølge tabel s. 98. Hvor de to øvrige områder er, fremgår ikke. Ved nærlæsning mener vi dog, at de tre områder er følgende:

1) Vandfyldt lavning i natureng ved Veksø Øst.

Vi formoder at dette er den lokalitet, der klassificeres som af særlig interesse. Baggrunden herfor er forekomst af flere par viber, samt spidssnudet frø. Vi konstaterer altså, at forekomst af disse arter berettiger status som værende af ”særlig interesse”.

I rapport 310 s. 95 læser vi: "I kilen mellem Ølstykke Stationsby og Stenløse ligger nogle § 3 vandhuller og en fersk eng af generel naturinteresse. Kvaliteten af vandhullerne nærmest Frederiksssundsvej er relativ dårlig, bl.a. er enkelte vandhuller indhegnede og har ret stejle brinker, hvilket samlet set gør den relativt uinteressant som spredningsbiotop. En anden lokalitet var under feltundersøgelserne tørlagt. Endvidere er der i området et nyanlagt bassin, der i dag ikke er levested for større bestande af de undersøgte arter, men dog på sigt klan blive en udmærket paddelokalitet og iøvrigt fungere som mellemstation for vandrende dyr."

På baggrund af denne tekst antager vi, at de to øvrige berørte naturlokaliteter er følgende:

2) Regnvandsbassin tæt ved nordsiden af Frederikssundsvej, lige øst for Dronning Ingrids Vej.

Vurdering: Vi tror ikke at dette ret nyanlagte bassin kan få de omtalte naturværdier. Det vil ikke få nogen videre værdi for padder, af flere grunde, og da det er omgivet på alle sider af veje og jernbane, vil det ikke kunne fungere som mellemstation for vandrende dyr. Desuden er der et større bassin, med bedre vandkvalitet, lige nord for det første.

Vi finder det urimeligt og misvisende, at et regnvandsbassin af denne karakter medregnes som et naturområde, og tæller med som en negativ påvirkning af naturen ved Grøn Trafiks forslag.

3) Ruderatområde i Ølstykke Øst, syd for Frederikssundsvej og øst for Ring Syd.

Vi antager at dette er den lokalitet, der ved feltundersøgelserne var "tørlagt". Der er tale om et ruderatområde, hovedsagelig dækket af sandjord, der synes at hidrøre fra et vejarbejde. I et mindre område er der ikke påfyldt jord, og her står der lige nu (november 2006) lidt sjapvand, bevokset med rørgræs. Vi finder det urimeligt at medregne dette område som naturområde, blot fordi det har ligget urørt i nogle år og er blevet bevokset med diverse plantearter.

Hvis vi har ret i vores formodninger om, hvilke naturområder der menes at blive berørt af Grøn Trafiks forslag, så vil vi konkludere, at områdernes klassificering er inkonsekvent og vildledende.

For det første: Hvis forekomst af ynglende viber og/eller spidssnudet frø er nok til at gøre et område til område af særlig interesse, så skal der foretages en omklassificering af mange af de områder, der blev undersøgt i 2002. Ser man f.eks. i rapport 252 på kortet side 93, så er der her mange områder, som er indikeret som værende af generel interesse (grøn farve), men i hovedparten af disse områder er der viber og/eller spidssnudet frø. De er derfor klassificeret for lavt.

På side 92 i rapport 252 bemærker vi f.eks., at den afgræssede eng ved sydvestkanten af Bredmose (nordøst for Østrup), overhovedet ikke er klassificeret som naturområde. Den ødelægges af alle tre viste linjeføringer, der krydser hinanden netop her. Men faktisk er der tale om et smukt naturområde, der indgår i en større helhed, og f.eks. er der observeret fouragerende pungmejser i kanten af denne eng. Spidssnudet frø fouragerer formentlig her.

Det er ganske urimeligt, at et sådant område overhovedet ikke klassificeres som natur, hvorimod et regnvandsbassin og et ruderatområde med sandpåfyld ved Ølstykke tæller med som naturområde af generel interesse.

 

KONKLUSION

VVM-undersøgelserne af naturværdier lider af inkonsekvens, skævheder og manglende kvalitet.

Konsulentfirmaets kvalitetskontrol har svigtet i graverende grad, og man har undladt at rådføre sig med relevante eksperter m.h.t. padder, flagermus og fugle.

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for de mere opsigtsvækkende fund, og der mangler relevante referencer f.eks. m.h.t. vandinsekter.

Undersøgelserne i 2002 blev udført meget mere lemfældigt end dem i 2005; dette skyldes formentlig til dels, at man i 2002 undervurderede opgavens omfang, idet der i den dengang undersøgte zone langs linjeføringerne er en usædvanligt koncentration af store, værdifulde naturområder. Disse værdier blev undervurderet, fordi mange af dem er undersøgt ekstremt lemfældigt. Ved undersøgelsen i 2005, derimod, var antallet af relevante lokaliteter betydelig mindre, og hver enkelt lokalitet kunne derfor undersøges bedre. Hvis man for en given tidsindsats gør en given mængde af interessante observationer, betyder det, at naturværdien relativt set bliver undervurderet i det sydlige delområde, og overvurderet langs Frederikssundsvejens tracé. Dertil kommer tilfældigheder, så som at engsnarre og grøn frø muligvis kun forekom i 2005 og ikke i 2002.

Særlig graverende er det, at man i 2005, men ikke i 2002, har inkluderet flagermus. Alle flagermus-arter forekommer på EU´s habitatdirektiv. Det betyder, at væsentlige kriterier for at opklassificere naturområder til at være af særlig interesse, har været negligeret i 2002, men ikke i 2005. I betragtning af at dværgflagermus formentlig fouragerer over næsten alle moser og enge på egnen, især når de har så stort et naturindhold som tilfældet er, så har dette meget stor konsekvens for opgørelsen af antal værdifulde naturområder.

Yderligere bemærker vi, at flere lokaliteter, som er undersøgt i begge runder, er blevet klassificeret højere i anden runde end i første. De burde være klassificeret højt allerede i første runde. Vi føler os overbevist om, at det samme ville gælde for mange andre områder, som bare ikke er blevet undersøgt i anden runde.

Dertil kommer, at man i 2005 har valgt at tælle regnvandsbassiner og ruderatområder med affaldsjord fra vejarbejder med som naturområder. Hvorimod områder med betydelig større naturværdi, så som den omtalte eng nordøst for Østrup, overhovedet ikke er regnet for at være et naturområde.

Alt i alt betyder dette så enorme skævheder i værdisætningen, at de oversigtlige sammentællinger i den nuværende VVM-rapport er ubrugelige. Tabel 9-2 på side 135 i rapport 310, og tabel 9.1 på side 255 i rapport 309, er stærkt misvisende. Hvad angår Grøn Trafiks forslag, så burde antallet af naturområder af generel interesse reduceres fra 2 til 0. Hvad angår Hovedforslag 1, så er der anført 32 naturområder af generel interesse, og kun 4 af særlig interesse. Hvis man havde anvendt konsekvente kriterier i begge undersøgelser, skulle antallet af lokaliteter af særlig interesse have været højere, måske ca. 10. Hvis forekomst af dværgflagermus også skulle tælle som kriterium, ville antal lokaliteter med særlig naturværdi formentlig nærme sig det totale antal på 36. Og visse områder, som slet ikke er opført som værende natur, skulle inkluderes som naturområder.

Alt i alt er der meget store skævheder i disse tabeller, og forskellen mellem linjeføringerne i Frederikssundsvejs tracé på den ene side, og hovedforslag 1 og 2 på den anden side, i førstnævntes favør, er stærkt undervurderet.

Hvad angår naturværdier er VVM-rapporten således ikke retvisende.

Tilbage til hoveddokument